Pardubice 1994. |
Prag tog 1996. |
Prag bil 1996. |
Prag bil 1997. |
Prag bil 1999. |
Prag tog 2009. |
Prag fly 2024. |
Retur. |
Rejser. Prag med tog maj 1996. |
Vi besøgte jo Prag et smut på 1 dag i forbindelse med turen til svømmemesterskabet i Pardubice 1994. Den by ville vi gerne forske lidt mere i, og jeg fik af Jytte foræret en togtur med ophold i Prag i 4 dage. Rejsen var planlagt af DSB rejsebureau, og vi skulle skifte tog 5 gange undervejs, (jeg kan godt lide at rejse med tog) |
Du kan læse det hele fra top til bund, eller du kan vælge ved at klikke på linjerne herunder : Afrejse fra Esbjerg fredag den 3. maj 1996 Rundt i byen med Jørn. Jørgens bolig. Prags Metro. Josefov. Den Jødiske bydel. Prags Borg. Rådhustårnet. Teknisk Museum. Hjemturen. Tilbage til REJSER Til top af siden. |
Afrejse fra Esbjerg fredag den 3. maj 1996 kl 06.48.Deltagere på rejsen: Jytte og Lasse.Første togskift var i Lunderskov, og der var 17 minutter til skift mellem de to tog, så det burde jo være rigeligt. Kort efter afgang fra Esbjerg gik togets hastighed ned til næsten sneglefart. Det var på grund af problemer med signalerne. Togkonduktøren kunne ikke rigtig hjælpe, men prøvede at få toget vi skulle med til at vente på os. Vi havde pladsbiletter fra Flensborg og helt til Prag, og kom vi forsendt kunne vi ikke bruge dem til noget. Vi ankom til Lunderskov en hel del for sent, og der var ingen ventende tog. Heldigvis havde der også været forsinkelser fra Århus til Lunderskov, så efter få minutter kom vores tog. I Flensborg skiftede vi til et tog mod Hamburg, og ankom rettidigt til Hamborg hovedbanegård. Her kører vi på den høje jernbanebro over Kielerkanalen. ![]() Nonstop ICE tog fra Hamborg til Hannover, igen til tiden. Så vi roste de tyske jernbaner. Men der var en bombetrussel (?) på strækningen mellem Hannover og Berlin, så vores tog måtte køre en anden rute. 10 minutter for sent afsted, men alligevel kom vi rettidigt til stationen Berlin Flughafen. Der skulle vi vente i ca 56 minutter. Videre mod Prag, og uden problemer kom vi til Prag Holesovice banegård kl. 21.02 efter en tur på 14 timer og 14 minutter. Vi fandt en venlig taxamand, som kørte os til vores hotel Karl Inn på Saldova 54, Praha 8. Godt værelse, og vi sov godt. ![]() Til menu linjer. |
Rundt i byen med Jørn.Vi havde aftalt at mødes med Jørn inde i byen.![]() Vi gik en tur. ![]() Jørn havde reserveret bord på et bryggeri med pub. Vores bord var helt nede i den nederste kælder, lige ved siden af gær-karrene, som ses gennem vinduet. Vi havde en gave med fra Danmark til Jørn. Vi fik lidt at spise og drikke. ![]() Billedet herunder er dækkeservietten fra bordet. Det viser lidt om hvor mange rum og kældre der var. Man kommer ind fra gaden Vodickova gennem en lang gang, som ender inde i bryggeriet med de store kobbertanke. Derfra går der trapper ned til flere underetager. På billedet er 'vores' bord markeret med gult, lige uden for rummet med gær-tankene. ![]() Mange turister. Den mørke bygning øverst til højre er Tyn-kirken. Her er Tycho Brahe begravet. ![]() Flotte bygninger. ![]() En lille øl og en Becherovka sammen med Jørn. ![]() Vi kikkede ind i en Jazzclub. Et skilt på et af sæderne fortalte at her havde Bill Clinton været, og vist også spillet på sax. ![]() Til menu linjer. |
Jørgens bolig.Vi besøgte Jørn på hans værelse, som han havde lejet i en villa ude i en af forstæderne.![]() Lysekronen var ret speciel, lavet af glas. ![]() Til menu linjer. |
Prags Metro.Vores hotel lå 200 m fra metrostation Krizikova.Metro-nettet er nemt at finde ud af, og vi brugte det en del. ![]() Der fører en rulletrappe ned til metro-perronerne. ![]() Den var meget lang, og lidt skræmmende første gang. ![]() Til menu linjer. |
Josefov. Den Jødiske bydel.Vi besøgte Pinkas-synagogen.![]() På væggene er skrevet navnene på de 77.297 jøder, som ikke slap ud af koncentrationslejrene i live. ![]() På dette uskarpe billede ses nogle af navnene. Familienavne med rødt, og personnavne med mørk skrift. ![]() Den jødiske kirkegård. ![]() Til menu linjer. |
Prags Borg.Vejen fra Karlsbroen til Prags Borg er lang og med mange trapper.![]() ![]() Hovedporten ind til Prags Borg. Paladset, 3 kirker og et munkekloster ligger inden for murene. ![]() Vagtskifte hver time. ![]() På indersiden af borgmuren er der opført små huse, som tidligere husede mange familier med mange børn. Senere blev husene brugt af guldsmede. Derefter flyttede husvilde ind i de små huse. Husene på ganske få kvadratmeter er nu lavet om til souvenirboder. Stedet kaldes 'den Gyldne Gyde' ![]() Udsigt over byen. ![]() Til menu linjer. |
Rådhustårnet.Fra rådhusets tårn kan man se ud over hele byen.![]() Tyn-kirken set fra rådhustårnet. ![]() I et rum inde i rådhustårnet kan man se de figurer, som kommer frem i lugerne over det astronomiske ur. ![]() Til menu linjer. |
Teknisk Museum.Prag har et stort teknisk musseum med mange spændende ting.![]() Drivhjulene på et af de store lokomotiver. ![]() På vej hjem fra teknisk museum tog vi lige en øl-pause og lidt sol. ![]() Til menu linjer. |
Hjemturen.Hjemturen begyndte på Holesovice banegården den 8. maj kl 08.31.Togskift i Dresden, Leipzig, Hannover, Flensborg og Lunderskov. Ankomst Esbjerg kl 22.56. Rejsetid 14 timer og 25 minutter. Disse tider er fra vores rejseplan, og jeg husker ikke problemer eller (væsentlige) forsinkelser på hjemturen. En rigtig god tur, med mange oplevelser. Dejligt at Jørn var med os noget af tiden og kunne vise os ting, som vi måske ikke ville have fundet. Vi har ikke fået nok af Prag, og vi har været der flere gange senere. Til menu linjer. Til top af siden. |