I juli 1987 var vi i bil på ferie til Jugoslavien.
Deltagere på turen var Lene, Jytte og Lasse.
Dette var vores første udenlandsrejse i bil, bortset fra de små endags ture til Tyskland.
Der var ikke lagt en egentlig plan, blot at vi sigtede efter Jugoslavien.
Efter morgenmad fortsatte vi ud på de lange veje.
Da vi nærmede os grænsen til Østrig efter ca 500 km fandt vi i Rosenheim en Bed-and-Breakfest.
Sidst på dagen gik vi på opdagelse i Rosenheim, og spiste på en McDonald i centrum.
----------------------------------------------------------
Mandag den 13. juli 1987.
Vi kørte forbi Salzburg og Villach og over grænsen til Jugoslavien.
Efter ca 500 km kunne vi se vand, og vi fortsatte langs Istriens østkyst til vi kom til en lille by Icici.
Der var et turistbureau, hvor man kunne leje overnatning.
Efter lang ventetid ved disken blev det vores tur, og vi fik anvist et værelse.
For at hjælpe med at finde vej kom udlejeren ned til bureauet og fulgtes med os op ad stejle og snoede veje.
Vores værtinde Milka. Hun havde boet i Tyskland og talte fint tysk. Hendes motto var: 'Keine probleme'
Værelset var OK. Det var udlejers eget soveværelse vi havde fået. Midterste vindue i stueetagen.
Fin stor terrasse med marmorfliser, og med flot udsigt over havet. Blomsterkrukkerne fik vand hver aften.
I 2022 surfede jeg rundt og lånte nedenstående 3 GoogleMap billeder af Milkas hus og omegn.
Ifølge GoogleMap er terassen 65 meter over havets overflade. Kørevejen var ret stejl.
På billedet kan man se den noget kortere gangsti, som vi brugte ned til stranden. Røde prikker.
Vejen fra stranden op til huset var stejl og lang.
Stranden var ikke sand, som vi er vant til, men med store sten.
Vi måtte desværre forlade værelset, idet udlejer for lang tid siden havde indgået aftale med andre som kom denne dag.
Så vi kørte vestpå, tværs over Istrien til Porec, som ligger på Istriens veskyst.
Her boede vi i Apartment Luna ved Hotel RJUR.
Lejligheden lå i et rækkehusområde, tæt ved vandet.
Kik fra stuen, hvor der var en soveplads, over gangen til soveværelset.
Om natten blev det rigtig mørkt udenfor, med mulighed for at se stjernehimlen med satelitter.
Værelserne var i stueetagen, til venstre over ejerens bil.
Der må være fin udsigt til havet fra altanen på 1. sal. Vi kunne kun se stabelen ved stakittet.
Indgang til vores værelser til venstre. Bord og stole kunne vi benytte. Meget idyllisk.
Ejerparret. De talte ikke nogen sprog vi kendte, så en datter måtte oversætte til engelsk.
Indretning af køkkenet var ikke færdig da vi kom. men hvis vi bare tog til stranden hele næste dag ville det blive ordnet.
Om aftenen var skabe, vask og komfur klar til brug. De har haft travlt. Og blomster på bordet.
Næste morgen da vi skulle rejse ville de ikke komme ud af huset, selv om vi bankede på flere gange, og kunne høre de var der inde.
Måske var det fordi datteren ikke var der som tolk. Så vi måtte køre uden at sige farvel.
I en gadebutik ville vi købe pizza. Vi så priserne på skiltet ude på gaden, og gik indenfor og bestilte.
Da regningen kom var den noget dyrere end vi havde regnet med.
Fordi vi var gået indenfor kom der lidt ekstra på til knive, gafler, glas og servering.
Så satte vi kursen mod Danmark.
Lige efter den østrigske grænse måtte vi lede efter natlogi på grund af maveonde hos chauføren ;o(
Vi fik værelse på loftet i et gasthaus i Villach. Vinduerne øverst i gavlen.
Der var en ølstue i kælderen hvor vi fik lidt væske, og så sov vi bare.
Næste morgen videre nordpå. Der er ca 1400 km fra Villach til Esbjerg
Kø på motorvejen.
Detaljer om hvor vi overnattede på vejen hjem og tidspunkt for hjemkomst haves ikke.
Bortset lige fra den kedelige hændelse efter Venedig, måske på grund af en dårlig pizza eller forurenet drikkevand
var det en rigtig god tur med mange spændende oplevelser.
