Rejser. Italien 1989 med bil.

Tilbage til REJSER

I juni 1989 startede vi på endnu en sommerferie med bil.
Deltagere på turen var Lene, Jytte og Lasse.

Denne gang ville vi til Italien, og vi havde bestilt lejlighed hjemmefra.

Fredag den 30. juni 1989 kl 5.50
kørte vi ud af Esbjerg i den trofaste Toyota Corolla, som nu havde kørt over 91.000 km.

Efter en overnatnig i Edenbergen og ca 1700 km motorvej nåede vi til Lido Adriano i nærheden af Ravenna.

Vores lejlighed var på toppen af et højhus. Der var terrasse hele vejen rundt om lejligheden.


God udsigt og tæt ved vandet.






Der var flere svømmebassiner lige ved siden af huset.


Udsigt ind mod byen.


Flere tennisbaner.


Toyota Corolla med den blå Storno reklame i bagruden parkeret lige uden for døren.


Vi kørte på et par udflugter, til Ravenna, som ligger tæt ved vores bolig, og San Marino.

Ravenna.


San Marino ligger ca 90 km væk og på et ca 750 meter højt bjerg. Der er mange hårnåle-sving op ad bjerget.
Der skulle være fin udsigt derfra, men det var så tåget at vi intet kunne se.
Der var mange butikker, og det var momsfrit område, så der var mange turister på indkøb.

Vandet var fint de første dage.


Mod slutningen af første uge blev vandet stærkt forurenet af alger, som dannede ækelt slim.
Om natten kørte der traktorer på stranden for at forsøge at fjerne det, men det blev ikke ret godt.


Det regnede også flere af dagene, så vi måtte være inde.




Området var stille og fredeligt, og vi gik til centrum om aftenen.
Der var en stor isbod, og da vi stod foran disken og talte om hvilke is vi skulle have sagde ekspedienten
at vi behøvede ikke at tale engelsk, hun var nemlig dansker. Det gjorde det jo noget nemmere.


Der var mange spisesteder.


Fredag den 14. juli 1989 forlod vi Lido Adriano med kurs med Esbjerg.
Efter en overnatning i Langwiedersee og en tur på knap 1800 km nåede vi Esbjerg.

Bortset fra slimet på stranden og de dage hvor det regnede var det en god ferie.

----------------------------------------------------------

Tilbage til REJSER