Rejser. La Santa 1987.

Tilbage til REJSER

I oktober 1987 var vi på ferie i La Santa.

Deltagere på turen var Lene, Jytte og Lasse.

Jyttes mor havde vundet rejsen, som hun gavmildt forærede til os.

Vi har kun få¨billeder og ikke ret mange oplysninger fra turen.

La Santa Sport komplekset ligger på den spanske ø Lanzarote.
Bygningerne er opført i 1968, men stod tomme i nogle år på grund af oliekrisen.

Tjæreborg Rejser overtog området i 1978 og brugte det til feriegæster.

Club La Santa åbnede i 1983 med det formål at tilbyde aktiv ferie med sport og motion for hele familien.

Fredag den 30. oktober 1987 tog vi afsted fra Billund.

Tjæreborg Rejser havde eget flyselskab, så det var sikkert et af deres fly vi rejste med.
Flyrejsens kode var NB525 med bestemmelsessted Lanzarote Lufthavn.
Der var transport med bus og guide fra lufthavnen til Club La Santa, ca. 25 km.

Lanzarote er en vulkan-ø, og turen med bussen gik gennem områder som var meget øde og triste.


Club La Santa ligger ved en lagune med roligt vand, tæt ved kysten.
Dette billede er fra Google Maps i 2019. I 1987 var kun den lyse firkant nord for stadion bebygget.








Om morgenen var der fælles morgengymnastik med høj musik.


Lidt senere på formiddagen kamp om liggestolene ved poolen.




Svømmepølen og lagunen. Længere ude havet.


En dag tog vi en tur til fods til den lille by La Santa, ca 3 km fra Club La Santa.
Det var en by uden de store seværdigheder.

Der var mange sportsaktiviteter på Club La Santa, både indendørs og udendørs.
Her billeder fra vindsurfning i lagunen.






Guiderne underholdt om aftenen på en udendørs scene.




Fredag den 6. november 1987 hjemrejse med fly NB526.

Det var en dejlig ferie, totalt afslappet og uden stress.

----------------------------------------------------------

Tilbage til REJSER