I oktober 1991 kørte vi med Papuga sovebus til Paris.
Deltagere på turen var Jytte og Lasse.
Lørdag den 12. oktober 1991 kørte vi i bil til Kolding rutebilstation, og steg ind i en Papuga bus. Afgang kl 19.
Da vi kom hen omkring midnat blev alle pasagererne gennet ud af bussen og ind på toiletterne på en rasteplads.
Her kunne man gøre sig klar til natten, mens buspersonalet omdannede bussen til en sovebus.
Det med at sove var lidt overdrevet, det blev ikke til meget søvn. 'Sengene' var ikke behagelige, og vi lå meget tæt.
Midt på formiddagen nåede vi Paris, og bussen kørte rundt i byen for at læsse passagerer af på de forskellige hoteller.
Vores hotel Ambassadeur lå på Rue Legrende nr. 153, en smal og trafikkeret gade. Værelse nr. 58 var på 5. sal.
Vi var uheldige at komme til værelset mens der blev 'gjort rent'. Det blev gjort ved at sprøjte duft fra en spraydåse
rundt i lokalet. Da gardinerne senere blev trukket for faldt de ned med stang og det hele.
Hotellet var tæt ved Sacre Coeur, så der gik vi hen.
Den tidligere banegård Gare d'Orsay er ombygget til museum for malerier, skulpturer og møbler.
En af de mange metrostationer.
Metro linje 4 (og måske andre linjer) kører på gummihjul. Det giver mindre støj og bedre affjedring.
Der er vandrette hjul også, som styrer vogne på kørebanen. Det kan anes på dette lidt uskarpe billede.
Når toget bremser og starter lugter der af varmt gummi. Meget specielt.