Deltagere på turen var Ingrid og Peter, Jytte og Lasse.
Lørdag den 04. oktober 1997.
Vi startede fra Esbjerg ca. kl 4 om morgenen.
Et stykke nede i Tyskland holdt vi pause og spiste rundstykker til en kop kaffe.
Langs vejen i nærheden af Dresden løber der en smalsporet jernbane.
Vi var heldige at se et damplokomotiv med vogne tøffe forbi.
Fremme i Prag kørte vi direkte til Jørns adresse.
Efter en øl og en lille pause kørte vi til vores hotel Olympik Garni, U Sluncové 14, parkerede bilen på den
overvågede parkeringsplads, og flyttede bagagen op på værelserne. Derefter tog vi ind til byen for at spise.
Undervejs kom vi forbi det flot restaurerede Folkets hus. Billede herunder.
Vi besøgte den jødiske kirkegård, hvor der på grund af pladsmangel er rigtig mange grave hulter til bulter.
I museet er der på væggene skrevet navne på de ufattelig mange jøder der blev henrettet i 2. verdenkrig.
Vi gik op i rådhustårnet, hvorfra man har fin udsigt over byen.
Tyn kirken ses til venstre. Her ligger Tycho Brahe begravet.
Det sorte tårn der rager op lidt til højre i billedet er byporten, som markerer indgangen til gå-gaderne.
Bemærk de smalle gader.
På Karlsbroen sker der næsten altid noget. Her et lille orkester, som spiller jazz, herligt.
Der er mange gøglere på Karlsbroen. Denne skelet-dukke spiller klaver (musikken kommer fra højttaleren ved muren)
Vi havde hos Codan købt en udflugt med bus til Kutna Hora, som ligger ca 1 times kørsel fra Prag.
I bussen var en hel del andre danskere.
Undervejs besøgte vi Benkirken, som udelukkende er udsmykket med menneskeknogler og kranier.
Vores Codan-guide var Jørn, som er søn af Ingrid og Peter, og altså Jyttes lillebror. Ses i billedet herunder til venstre.
Bemærk den store lysekrone af knogler og kranier og guirlanderne af menneskekranier.
Jørn fortæller her om et våbenskjold, selvfølgelig kun lavet af dele fra det menneskelige skelet.
Helt til venstre ses en lyshåret pige, som vi (meget senere) fandt ud af skulle blive gift med Jørn.
De mødte hinanden på denne udflugt, og dette er det første billede vi helt tilfældigt fik af hende.
Nærbillede af våbenskjoldet.
Der er mere end 40 tusind dele fra menneske-skeletter i kirken.
Udstillede kranier viser at en hel del er omkommet i krig eller anden vold.
Under hele byen Kutna Hora er der minegange fra en stor nedlagt sølvmine.
For at komme derned skal man have sikkerhedshjelme og beskyttelsestøj, og medbringe batterilygter.
Hele flokken følger guiden hen til minens indgang.
Minegangene er ca. 35 meter under jordoverfladen og er ret smalle og lavloftede.
Hjemrejse. Vi startede tidligt om morgenen, og turen gik uden problemer.
Det var vores 3. besøg i Prag, og som det ses på listen over vores rejser har vi været der et par gange senere.
Måske lykkes det at besøge denne dejlige by igen.
Jeg fandt på en diskette et par brudstykker af Ingrids dagbog fra turen.
I forhold til mine notater er der et par u-overesnstemmelser, men den er god at læse.
Den sammenstykkede og let redigerede tekst kan læses her:
-> KLIK <-
(pdf)