Vi købte i 2000 en rejse til Hurghada hos Tjæreborg Rejser.
Afgang fra Kastrup den 6. november kl. 09.55 og ankomst til Hurghada kl. 15.45.
Transport med bus til hotellet Siva Grand Beach.
De venlige guider holdt orienteringsmøde på hotellet kl.19.00.
Hele hotellets område var omkranset af en høj mur, og der var vagter mange steder.
Hotellet er bygget i år 2000, flot og med meget marmor.
Udsigten fra altanen var fin, med havkik.
Om aftenen blev det meget hurtigt mørkt, og der blev tændt mange lamper.
På stranden mange liggepladser, og boder med is og væske.
En aften var der show med heste og kameler, meget farverigt.
En udstilling med vandpiber og andre souvenirs.
PÅ hotellets områder var der mange blomster og planter, som blev vandet om natten. Uden for muren var der ørken.
Vi var på sejltur i små både på floden, og fællesspisning på en lokal restaurant.
Bådene lagde til på den anden side af floden, og vi blev kørt tilbage i busser.
Vi købte en tur til Luxor og Kongernes Dal. Vi skulle køre langt gennem ørknen i busser for at komme dertil.
Der var afgang tidligt om morgenen før det blev lyst, og vi kørte i kortege sammen med andre busser og lastbiler.
Foran og bagved kortegen kørte politi og militær med skarpladte våben. Der havde været overfald nogle uger før.
Da vi holdt pause cirka midtvejs stod soldater med våben hele vejen rundt om os og holdt udkig ud mod ørknen.
På billetten stå 'By Night' men det foregik ved fuldt dagslys.
I Kongernes Dal gik vi med guide rundt til kongegravene.
Nedgangen til en af de større grave. Meget spændende.
Dronning Hatshepsuts dødetempel ved Luxor.
Der var gravet åbninger ind til mange grave.
Også her i ørknen var der boder, hvor man kunne købe tøj og mange andre ting.
Klar til at begynde hjemturen, med vagter og politi som på udturen. Der var meget mørkt da vi kom tilbage til hotellet.
Vi var også på en guidet tur til den gamle bydel, blandt andet med besøg i et toldfrit supermarked.
Der var ikke adgang for de lokale beboere, og man skulle vise pas for at købe noget. Vi købte ikke noget.
Den 13. november var der afrejse fra hotellet kl. 14.30. Vi venter på bussen til lufthavnen.
Afgang fra Hurghada lufthavn kl. 17.00 og ankomst i Kastrup kl. 21.05. Hjem til Esbjerg i bil.
En fin ferie både med total afslapning og også med spændende oplevelser.