Vi tog med DSB tog fra Esbjerg. Jeg har ikke de nøjagtige rejsetider.
Vi skulle skifte til et sydgående tog i Kolding, men det gik der koks i, fordi der var 'signalfejl'.
Det betød at toget kørte med meget nedsat hastighed, og det blev klart at vi ikke kunne nå frem i tide.
Den venlige konduktør prøvede forskellige muligheder, og resultatet blev at vi skulle med taxa til Flensborg.
Der var en anden rejsende som skulle til Flensborg, og vi fulgtes ad i taxaen sydpå.
Efter nogen ventetid på Flensborg banegård kom vi med et flot tysk tog, og turen til Hamburg Dammtor gik fint.
Fra banegården til Scandic Hamburg Emporio, Dammtorwall 19 er der ca. 1 km, og vi gik derhen. Vejret var godt.
Med et par timers forsinkelse kunne vi tjekke ind, klokken var lige før 16.
Flot værelse, med vinduer fra loft til gulv, og pæne møbler. Det kunne ikke være bedre.
Tirsdag den 22. november 2016.
Efter en god morgenmad gik vi mod den store modeljernbane ved havnen. Der var kun cirka 2 km.
Kæmpestort og flot. Vi tog næsten 300 billeder derinde, så der var mange der måtte vælges fra til denne side.
Mange detaljer, og flot opbygget.
Man kunne komme helt tæt på. Pyramiden og hotellerne til venstre er fra Las Vegas.
Der var også sne.
Et kabeltog med krydsningsspor på bjerget.
Højt til loftet og godt overblik.
Der var også kanaler med vand og skibe.
Las Vegas området i aftenbelysning. Kopien af Eiffeltårnet var vist lavet lidt for høj.
Las Vegas området i nattebelysning.
Lyset i lokalerne skiftede mellem nat og dag med jævne mellemrum. Det gav spændende effekt.
Det er svært at se at dette er en model. Men lidt pudsigt at cykelrytterne forfølges af 2 børn på små cykler.
Model af koncerthuset Elbphilharmonie. Den ene side var lukket op, så man kunne se ind.
Koncertsalen fyldt med publikum på terrasserne.
Fodboldstadion i dagslys.
Fodboldstadion i nattebelysning.
I lufthavnen kørte bilerne rundt, og fly kom rullende på vej til og fra start- og landings- banerne.
Flot lavet med små lamper på baner og rulleveje. Lys på biler og busser.
Landende fly løftet af pinde som løber i en rille i banen. Pindene bliver kortere og kortere. Ses næsten ikke.
Startende fly, samme pindesystem. Når flyet når hen til skyen (væggen) slår klappen tilside, og flyet er væk.
Afgangs- og ankomst- tavle, som skiftede. Om det passede med flytrafikken tjekkede jeg ikke ...
På billedet var rumfærgens motorer lige blevet tændt, udstødningen ses. På wirerne blev den ført op til loftet.
Også danske bygninger, her Egeskov Slot. Dansk flag helt til venstre.
Et kik til Peterskirken. Sjovt gensyn, vi havde jo netop været i Rom i marts samme år i Påskedagene.
Også den hullede globus i parken uden for Det Sixtinske Kapel var med.
Mere Rom: Den Spanske Trappe med den lille kirke på bakken bagved. Også taghaverne havde de lavet.
Et kik til Den Spanske Trappe gennem den mondæne indkøbsgade Via Condotti, hvor de dyre butikker ligger.
Endnu mere Rom. Afstanden mellem seværdighederne er lidt kort, men det er flot og detaljeret.
Jeg ved ikke hvor forbilledet til denne flotte park er.
Der var gået ild i taget. Meget livagtigt med blinkende lamper derinde. Lidt tamt at se på et foto.
Der var også gang i en vulkan med rødglødende lysende lava løbende ned ad bjergsiden og røg i toppen.
Det hele blev styret fra en stor pult med mange skærme, hvor alt kunne overvåges.
Denne skærm viste billede fra et mini kamera på et af de små lokomotiver.
Nogle få af de kabler som forbinder de enkelte dele af anlægget med styrekomputerne.
Små elektronikmoduler som fører styresignalerne frem til spor, signaler og lamper. Nydeligt arbejde.
Vi har tidligere 2 gange i Berlin besøgt en tilsvarende modeljernbane, som nu desværre er lukket.
Den var virkelig flot, men Miniatur-Wunderland i Hamburg er større og med utroligt mange detaljer.
Onsdag den 23. november 2016.
Denne dag blev brugt i området omkring rådhuset, hvor der var opført en masse jule-boder.
På vej derhen var vi i et stort butikscenter.
Vejret var tørt men køligt, så folk havde frakker på.
Når man købte gløgg købte man også kruset. Det kunne man få fyldt op, tage med hjem eller sælge tilbage.
Det var blevet mørkt og vi gik til hotellet gennem de julepyntede gader.
Torsdag den 24. november 2016.
Denne dag ville vi til bydelen St. Pauli.
På vej dertil kom vi forbi en meget stor skøjtebane, hvor mange børn og unge skøjtede rundt.
Vi kom til Herbertstrasse. Der var en afspærring med meget grafitti.
Der var ikke adgang for unge under 18 år og fruer. Vi gik nu ind alligevel.
Det var lige ved middagstid, og der var helt tomt og stille, også i udstillingsvinduerne.
Der var er sex-udstilling nær ved, med tegninger på ydervæggene. Der var ikke åbent, så vi gik videre.
Havneområdet lige nede for Herbertstrasse. Mange kraner.
I Miniatur-Wunderland så vi i går model af koncerthuset Elbphilharmonie. Her var det i virkeligheden.
Lige over murstensvæggen er der hele vejen rundt om bygningen en udsigtsterrasse.
Fra denne terrasse kan man se havneområdet.
Der er mange kraner.
Fra den modsatte side af bygningen kan man se byens tårne.
En af de brede havnekanaler.
En stor flydekran arbejdede med at ramme pæle ned.
Det var spændende at se på, sådan lidt fra oven.
Adgang til udsigtsterrassen var en meget lang og flot rulletrappe.
Længere henne ved havnen var der et chokoladefirma, som havde rundvisning for turister.
Vi købte billetter (15 Euro/person) og lavede vores egen chokolade med frit valg af smagsstoffer.
Vi lærte at i hvid chokolade er der overhovedet ikke chokolade, kun mælkepulver, sukker og kakaosmør ...
Vores guide demonstrerede en af de lidt antikke maskiner, som foldede papir om chokoladestykkerne.
Denne maskine skulle røre i chokolademassen i 72 timer, så den fik den rette smag og konsistens.
På vej tilbage til hotellet kom vi forbi en udstilling af eventyr motiver.
Langs en af byens kanaler var der en oplyst arkade. Til højre juleboder.
Rådhuset og indgangsportalen til juleboderne.
Vi gik hjem til hotellet gennem gader med juleudsmykning.
Fredag den 25. november 2016.
Togturen hjem forløb uden problemer, Deutsche Bahn kører med tog til tiden.
En dejlig afslappende tur, med mange indtryk. Tak for det.