Prag juni 2024.


Deltagere: Jytte og Lasse.

Vi var første gang i Prag i 1994, og vi har besøgt denne dejlige by i 1996 (2 gange), 1997, 1999 og 2009.

Du kan se mere om disse besøg ved at vælge i Rejse-menuen.

Her i 2024 blev det igen besøg i Prag, denne gang rejste vi med fly.

På denne side er samlet billeder og info om hvad vi oplevede på turen.

Du kan læse det hele fra top til bund, eller du kan vælge ved at klikke på linjerne herunder :


Tirsdag den 18. juni 2024. Fra Esbjerg til København med DSB. Hotel ved Femøren.

Onsdag den 19. juni 2024. København-Prag, Hotellet, Den Gamle Rådhusplads, Karlsbroen.

Torsdag den 20. juni 2024. Tagterassen, Borgen, Karlsbroen, Tyn-kirken, Thyco Brahe.

Fredag den 21. juni 2024. Metroen, den Jødiske bydel, Lennon muren, Folkets Hus, Cannabis.

Lørdag den 22. juni 2024. U Fleku, Dansende Hus, Klosterhaven, Hesten, Uret, Sangkor, Vafler.

Søndag den 23. juni 2024. Tjek-ud, Fly Prag-Kastrup, DSB tog København-Esbjerg.


Tilbage til rejse-menuen.

Tirsdag den 18. juni 2024. Fra Esbjerg til København med DSB, Hotel ved Femøren.

Der var ingen flymulighed fra Billund til Prag, så vi måtte til Kastrup for at komme afsted.

For ikke at stresse med DSB, som jævnligt har forsinket os med sporarbejder og signalproblemer, tog vi afsted en dag
før flyafgangen og bookede hotel i København, så vi kunne flyve friske og u-stressede næste dag.

Valget faldt på "Best Western Plus Park Globetrotter Copenhagen Airport", fordi det ligger tæt ved Metro station Femøren, som har direkte forbindelse til lufthavnen.

Først med tog fra Esbjerg til København. Afgang fra Esbjerg kl. 07:27 og ankomst til København H kl. 10:23.

Alt gik fuldstændig efter tidsplanen, og rejsen var behagelig.

Bagagen blev deponeret på banegården og vi gik en tur gennem Strøget til Kgs. Nytorv.

Med Metro fra København Hovedbanegård til Femøren, skift ved Kgs. Nytorv.

Hotel ved Femøren med det meget fine navn har et par mangler.

Blandt andet er der ikke brusekabine, men man skal stå i et badekar med meget rund og meget glat bund.

Der er ingen holdepunkter når man skal op i og ud af badekarret, så det er meget usikkert at bruge.

Skidttælleren i min iPhone viste 9.998 skridt.

Til top af siden.

Onsdag den 19. juni 2024. København-Prag, Hotellet, Den Gamle Rådhusplads, Karlsbroen.

Om morgenen gik vi de få meter til Metrostation Femøren og kørte til lufthavnen.

Ganske nemt og hurtigt fik ví afleveret kufferten og gik til en Lounge, hvor vi fik dejlig morgenmad.

I kufferten var der en sporingsenhed så vi på vores iPhone kunne følge kuffertens vej til flyet.

Billede herunder: Blå er hvor vi sidder, glad smiley er kufferten og storsmilende smiley er håndbagagen.

prag_20240619__1

Afgang med Nordwegian Air kl 12:45, ankomst i Prag kl 13:55, 10 minutter før planen. Billede herunder.

prag_20240619__2

Vi vekslede nogle medbragte Euro til Korona i lufthavnen.

Man kan (næsten) overalt betale med kort, men lidt småpenge er nyttigt at have.
For eksempel koster det ofte 5 penge at få lov til at benytte toiletter. Dog ikke på værtshuse.

Vi tog en taxa fra lufthavnen til hotellet.

Der var en ny måde (for os) at få en taxa:
På en terminal i ankomsthallen skulle indtastes bestemmelsessted, og betaling forud med betalingskort.
Der blev udprintet en køreseddel som blev afleveret ved en ledig taxa udenfor.
Derfor ingen problemer med at fortælle bestemmelsessted til chaufføren og ingen problemer med penge.
Flot bil, venlig chauffør. Selskabet var UBER, som tilsyneladende var autoriseret af lufthavnen.

Fint hotel, vores værelse var på 7. etage. se billeder herunder.

prag_20240619_01

prag_20240619_02

prag_20240619_03

Billede herunder: udsigt fra værelset. den store "sommerfugl" bevægede vingerne og propellen kørte.

prag_20240619_04

Vi gik til turistbureau Codan, hvis guidede ture vi før har deltaget i, og hvor Jyttes lillebror Jørn dengang var guide.

Bureauet er på en ny adresse i en fin kontorbygning ikke langt fra vores hotel, og vi skulle op på 1. sal.

Der var ikke nogen der rigtigt forstod hvad vi ville, men efter lidt snak kom der en dansker frem fra et kontor.

Det var ejeren af bureauet, og han fortalte at de ikke mere tilbød guidede ture som før, kun til større grupper.

Så der var ingen ture at købe, vi måtte klare os selv.

Vi gik derfra mod den gamle rådhusplads i Prags gamle bydel.

Undervejs så vi flere "gamle" biler, som kan lejes til rundture. Billeder herunder.

prag_20240619_05

prag_20240619_06

prag_20240619_07

I et værtshus på rådhuspladsen fik vi Pilsner Urquell og Becherovka, billeder herunder.

Becherovka er tjekkisk snaps med en smag af kanel. Dejligt. Becherovka havde vi ikke fået i flere år.

prag_20240619_08

prag_20240619_09

prag_20240619_10

Turister samles på den gamle rådhusplads for at se og høre det berømte astronomiske ur.

Det sidder på væggen lige til venstre for uret på billedet herunder. Uret vises længere nede på denne side.

prag_20240619_11

Første tur på Karlsbroen. På de to billeder herunder ses Borgen højt oppe. Mere om den senere.

prag_20240619_12

prag_20240619_13

På den anden side af broen er en dæmning og et sluseanlæg.

Mange store og små både sejler rundt med turister. Billedet herunder.

prag_20240619_14

På vej hjem til hotellet kiggede vi ind i en lille kirke. Klokken er ca 17:30. Billede herunder.

prag_20240619_15

I hotellet er der en lille bistro, som også er morgenmadsrestaurant. Der spiste vi aftensmad.

Skidttælleren i min iPhone viste 12.728 skridt.

Til top af siden.

Torsdag den 20. juni 2024. Tagterassen, Borgen, Karlsbroen, Tyn-kirken, Thyco Brahe.

Efter morgenmaden gik vi op på hotellets 9. etage. Der er stole og borde til brug for hotellets gæster.

Der er en rigtig god udsigt, der er ikke mange huse i byen der er højere end hotellet. Billeder herunder.

På billedet herunder kan man cirka midt over skoven i det fjerne se Det Lille Eiffeltårn.

prag_20240620_01

På billedet herunder ses til venstre i det fjerne Borgkomplekset.

prag_20240620_02

De to meget mørke tårne i midten af højre billedhalvdel er Tyn kirken.

prag_20240620_03

prag_20240620_04

prag_20240620_05

Lidt til venstre langt ude ses TV tårnet.

prag_20240620_06

Der er mange ventilationsrør. Hvad mon det lugter af, når de kører på fuld kraft?

prag_20240620_07

prag_20240620_08

Borgen langt ude i midten af billedet.

prag_20240620_09

prag_20240620_10

Vi gik ned fra taget og tog afsted til Borgen.

Den ligger jo meget højt oppe på bakken, og den vej der bruges mest er meget stejl og med mange trapper.

Der er mulighed for at komme op i nærheden af Borgen med sporvogn eller Metro. Vi valgte Metro.

Metrostationen ligger lidt højere oppe end borgen, og det er nemmere at gå nedad, så det gik forholdsvis nemt.

Vi kom ind fra bagsiden af borgen, gennem et lille anlæg. Billede herunder.

prag_20240620_11

Hovedindgang til borgen. Billeder herunder.

prag_20240620_12

prag_20240620_13

Billetten give adgang til flere seværdigheder inden for borgens område.

Inden for borgmurene er der blandt andet et palads, 3 kirker og et munkekloster.

prag_20240620_13_

Facaden på den store kirke der ligger midt i borgområdet. Billede herunder.

prag_20240620_14

Et par er stillet op til fotografering. Billede herunder.

prag_20240620_15

Den store kirke set fra siden. Billede herunder.

prag_20240620_16

Flot kirke.

prag_20240620_17

prag_20240620_18

Et kig fra borgmuren ned mod byen.

prag_20240620_19

prag_20240620_20

prag_20240620_21

St. Georgs basilika. Billede herunder.

prag_20240620_22

prag_20240620_23

Husene i den Gyldne Gade er ganske små og er bygget op mod og ind i borgmuren.

De er bygget i slutningen af 1500-tallet som bolig for borgvagterne.

Senere boede der guldsmede i husene, men i 1800-tallet forfaldt husene og blev beboet af fattige og kriminelle.

I 1950-erne blev husene renoveret og bruges nu som butikker og udstillinger. Billeder herunder.

prag_20240620_24

prag_20240620_25

prag_20240620_26

prag_20240620_27

prag_20240620_28

Biograflærredet i Biografen i Den Gyldne Gade. Billede herunder.

prag_20240620_29

Filmfremviseren og lydanlægget i Biografen i Den Gyldne Gade. Billede herunder.

prag_20240620_30

Nederst i Den Gyldne gade er der et fængsel med tortur redskaber. Billeder herunder.

prag_20240620_31

prag_20240620_32

Det fortælles at en fange der var i fængslet i mange år lærte sig at spille violin, så smukt at folk kom for at lytte.

I dokumentet herunder står, at "violinen" i stedet var et torturinstument, hvor fangerne blev voldsomt udstrakt.

prag_20240620_33

prag_20240620_34

I den nederste ende af Den Gyldne gade er der en udgang, hvorfra det ret nemt at gå ned i byen.

Vi gik ned til den nærmeste sporvogn og kørte for at få en øl. Billeder herunder.

prag_20240620_35

prag_20240620_36

prag_20240620_37

Efter ølpausen til Karlsbroen, denne gang fra "den lille side".

Der ses en turistbåd på vej ind i slusen. Billede herunder.

prag_20240620_38

Et fint lille jazz band spillede på broen.

prag_20240620_39

Et reklameskilt som tilbyder konen at de vil passe hendes mand, mens hun shopper.

Hun skal kun betale for, hvad han drinker. Billede herunder.

prag_20240620_40

Små butikker i den lille gade som går fra Karlsbroen til den gamle rådhusplads. Billeder herunder.

prag_20240620_41

prag_20240620_42

Tyn-kirken ligger lidt skjult ved den gamle rådhusplads.

Der blev bygget store huse lige foran for at skjule kirken lidt for de magthavere som ikke kunne lide kirker.

prag_20240620_43

Tycho Brahes grav er i Tyn-kirken. Der flages med Dannebrog.

prag_20240620_44

prag_20240620_45

Vi så lige navnene: RAMADA og LUXOR, og kom til at tænke på ture til USA, hvor vi boede de 2 steder.

prag_20240620_46

Skidttælleren i min iPhone viste 16.881 skridt.

Til top af siden.

Fredag den 21. juni 2024. Metroen, den Jødiske bydel, Lennon muren, Folkets Hus, Canabis.

Den jødiske del af byen Josefov var formiddagens mål.

Metro i Prag er en meget smart og nyttig ting.

Der er 3 linjer: A, B og C, og der er omstigning mellem de de 3 linjer på 3 stationer.

Man kan for eksempel købe en 72 times billet, som giver ubegrænset adgang til busser, sporvogne og Metro.

Billetter kan købes på metrostationer og tabak butikker. En 72 times billet ses i højre nederste hjørne herunder.

Billetten stemples i en automat ved indgangen ved første påstigning og skal fremvises, hvis der er kontrol.

prag_metro

I byområdet er der meget langt ned til stationerne, og der er laaaaange rulletrapper. Billede herunder.

prag_20240621_01

Metrostationerne har hver deres særpræg, og der er meget rent og pænt.

Stationen Národní Trída ligger få hundrede meter fra vores hotel, og vi steg ombord i det flotte Metro-tog.

prag_20240621_02

prag_20240621_03

Meget hurtigt kom vi til Mustek stationen, hvor vi skiftede til linje A og kørte til Staromestska stationen.

prag_20240621_04

Vi havde jo været i den jødiske bydel før (1996) så vi fandt hurtigt billetkontoret, og det så ud som for 28 år siden ....

prag_20240621_05

Billetten giver adgang til 8 steder, vi startede lige ved billetkontoret i Pinkas synagogen, nr 2 på kortet herunder.

prag_20240621_06

Alle mure i synagogen er dækket af 77.297 navne på jøder, som blev deporteret under 2. verdenskrig, og
som ikke kom tilbage fra koncentrationslejrene, da krigen var slut.

prag_20240621_07

prag_20240621_08

prag_20240621_09

prag_20240621_10

Navnene er opdelt i grupper ved hjælp af farver, hver person med fødselsdag og dødsdag.

prag_20240621_11

På billedet herunder ses navne på koncentrationslejre.

prag_20240621_12

Der er udstillet tegninger lavet af børn i koncentrationslejren Theresienstadt. Billede herunder.

prag_20240621_13

Udenfor er der store glasplader med billeder og tekst fra koncentrationslejrene. Billeder herunder.

prag_20240621_14

prag_20240621_15

prag_20240621_16

Den gamle jødiske kirkegård, nr 3 på kortet, er lige ved Pinkas synagogen.

Den etableret i 1478. På grund af pladsmangel er folk begravet ovenpå hinanden, op til 12 lag.

Det menes at der er begravet mere end 100.000 mennesker på denne lille plads, hvor der står mere end
12.000 gravsten klemt sammen.

Oven på nogle af gravstenene ligger små sten, som besøgende har lagt for at vise respekt.

prag_20240621_17

prag_20240621_18

prag_20240621_19

Den Gamle-Nye Synagoge er bygget i 1270 og er den ældste synagoge i Europa. Den er stadig aktiv.

prag_20240621_20

prag_20240621_21

prag_20240621_22

prag_20240621_23

prag_20240621_24

Om eftermiddagen ledte vi efter John Lennon-væggen, som blev malet som minde om ham.

Det var ikke nemt, og vi gik mange skridt i Mala Strana kvarteret, indtil vi fik hjælp af de lokale.

Der er nok ikke meget tilbage af de oprindelige tegninger, for der bliver stadigvæk overmalet med ny grafitti.

prag_20240621_25

prag_20240621_26

Hjemad til hotellet over Karlsbroen.

Vi spiste laks på fortovsrestauranten ved Folkets Hus, billedet herunder.

Midt i det hele blev det et voldsomt regnvejr, og folk på de yderste pladser løb ind.

Vi sad fint i læ og spiste færdigt, selv om servitricen meget gerne ville have os indenfor.

Da vi var færdige med maden gik vi indenfor for at se lokalerne med de fine krystallysekroner.

I 1990'erne havde vi også spist der og beundret de meget fine toiletrum med "GULD"-vandhaner.

De gyldne haner er nu skiftet ud med ganske almindelige armaturer.

prag_20240621_27

Der er en del butikker der sælger Cannabis og Hash. Billede herunder.

prag_20240621_28

Skidttælleren i min iPhone viste 14.085 skridt.

Til top af siden.

Lørdag den 22. juni 2024. U Fleku, Dansende Hus, Klosterhaven, Hesten, Uret, Sangkor, Vafler.

Hotellets facade med "vores" værelse markeret med en pil.

Der er markiser over vinduerne som automatisk kører ud, når det er nødvendigt.

prag_20240622_01

Den første gang vi smagte Becherovka var sammen med Jørn på et værtshus der hedder U Fleku.

Når gæster kom ind og satte sig ved et bord blev der straks stillet glas med Becherovka på bordet.

Det var meget folkeligt og muntert, og der gik musikere rundt, blandt andet med tuba, meget anderledes.

Det ville vi gerne se igen, og det fandt vi nemt. Vi gik dog ikke ind. Billede herunder.

prag_20240622_02

De tidligere år havde vi på flodsejlads set et mærkeligt hus, det dansende hus.

Det er bygget som 2 runde skæve huse, som læner sig mod hinanden som et dansende par.

Det kaldes også "Fred og Ginger" (efter Fred Astaire og Ginger Rogers). Billede herunder.

prag_20240622_03

På floden lige overfor det dansede hus lå 2 flydende hoteller. Billede herunder.

prag_20240622_04

En sjov pedalbåd, forklædt som bil.

prag_20240622_05

Vi gik ud på en lille ø i floden, med en pæn lille park, hvor vi slappende lidt af.

prag_20240622_06

På vej videre kom vi forbi et sted der bragte minder frem fra et af de første besøg i Prag.

Sammen med Jørn havde vi været på den berømte Reduta Jazz Club, hvor president Bill Clinton i 1994 havde
spillet saxofon sammen med orkesteret.

Der er/var en stol med hans navn på, som vi måtte sidde på.

prag_20240622_07

Vi gik til den lille klosterhave, hvor vi så tit har været. Meget stille og idyllisk, selv om det er lige midt i byen.

prag_20240622_08

Hækkene er blevet højere og bredere end vi husker dem. Billede herunder.

prag_20240622_09

Der er en mærkelig rytterstatue i en arkade midt i byen.

Den ville vi gerne se igen, og efter en del søgen fandt vi den i Lucerna arkaden.

På nettet kan man læse mere om denne anderledes rytterstatue, Google: "upside-down horse prague"

Den ser vældig tung ud, men på nettet står at den er lavet af skum! Billede herunder.

prag_20240622_10

En sidste tur på Karlsbroen i det gode vejr. Borgen højt på bakken og det lille Eiffeltårn i skoven.

prag_20240622_11

prag_20240622_12

Et lille jazz orkester med en meget energisk vaskebrætspiller.

prag_20240622_12_

Det astronomiske ur, som sædvanligt med mange folk.

Gennem to små lemme som kan anes over den farvede urskive kommer en flok figurer vandrende ud når uret slår.

prag_20240622_13

For sidste gang (på denne tur) øl og Becherovka på den gamle rådhusplads. Billede herunder.

prag_20240622_14

På den anden side af pladsen er en kirkelignende bygning, som vi aldrig før havde været inde i.

Der var koncert med et (engelsk ?) kor. De sang dejligt, og der var mange tilskuere. Billeder herunder.

prag_20240622_15

prag_20240622_16

prag_20240622_17

Vi havde tidligere på turen spist en anderledes og ny type isvaffel. Nu fik vi taget et billede, herunder.

De er lavet af tynde strimler af dej, som rulles på en rund stang, som kører langsomt rundt over kul-ild.

Drysset med sukker kan de spises med eller uden is. Der laves også kræmmerhuse på samme måde.

prag_20240622_18

En sidste tur fra den gamle rådhusplads gennem gågaden til byporten, Krudttårnet. Billede herunder.

prag_20240622_19

Solen er på vej ned og belyser husene på Wenzel pladsen (Václavské Námesti).

prag_20240622_20

Klokken er 20:24, nu tilbage til hotellet og gøre klar til hjemturen i morgen.

Skidttælleren i min iPhone viste 15.054 skridt.

Til top af siden.

Søndag den 23. juni 2024. Tjek-ud, Fly Prag-Kastrup, DSB tog København-Esbjerg.

Taxa til lufthavnen blev bestilt i går og kom endda lidt før tid, og turen gik hurtigt.

Indtjek og aflevering af bagage uden problemer, morgenmad i Loungen og derefter bare vente.

Sporingsenhederne i bagagen virkede også, flyveturen hjem gik perfekt. Billeder herunder.

prag_20240623__1

Afgang 08:17 lidt for sent, planlagt 08:00. Ankomst 09:12 lidt før tid, planlagt 09:20. Flyvetid 55 minutter.

prag_20240623__2

Fra lufthavnen til banegården med Metro med skift på Kgs. Nytorv.

Der var meget god tid til toget kørte, så vi fik lidt mad og kiggede på folk.

Togturen gik uden særlige problemer, kun var der en passager som var meget irriterende.

Han talte hele vejen u-afbrudt meget højt i telefon og forsøgte at overtale folk til tvivlsomme handler.

Han lå henslængt over 3 klapsæder, i korte bukser, uden sko og strømper.

Tilsidst brugte han meget tid på at få folk i Esbjerg til af afhente ham på banegården, og de skulle købe sokker til ham
fordi hans egne vist var blevet væk.

Faktisk lykkedes det for ham, for der stod en kvinde på perronen og viftede med et par sokker !

Hjem fra banegården med Taxa.

En meget fin tur uden uheld og med masser af oplevelser og gensyn.


Skidttælleren i min iPhone viste 5.738 skridt.

Til top af siden.

Tilbage til rejse-menuen.

Fotografier taget med iPhone.
Scanning af dokumenter mm med Canon TS6350.
Beskæring og redigering af billeder med IrfanView.
html-kode skrevet med NotePad.
html-kode tjekket med W3C Markup Validation Service.
kommentarer mm : email til: OZ1LN.Lasse@gmail.com
, html 4.01 transitorial w3 validation OK